Er det her noget for mig?

Vælg denne tur hvis du elsker ro og vild natur. Rørbæk sø og den nye Gudenåsti er et stort naturområde med lyngklædte heder, egekrat og smukke udsigter over Rørbæk Sø og Gudenåen. Vi har udvalgt de smukkeste ruter til dig i dette flotte vandreområde.

Om området/turen

Rørbæk sø og den nye Gudenåsti ligger midt i Jylland og byder på helt unikke landskaber, sø-kig, overdrev med græssende dyr, flotte egekrat og rislende kilder, der med få hundrede meters afstand løber i hver sin retning mod havet. Den ene kilde bliver til Skjern å. Den anden bliver til Gudenå, eller gudernes å, og det er et rammende navn. For der venter dig en helt unik naturoplevelse denne weekend.

Du bor tæt på Rørbæk Sø som ligger midt i et fredet naturområde. Der er mulighed for at bade i søen, men ellers er rundturen rundt om søen en af dagsturene i denne weekend, der også byder på vildmarksbad, sauna og ren afslapning i unikke rammer hos Danakilde Bed and Breakfast.

 

Det får du

  • To overnatninger på Danakilde Bed and Breakfast.
  • Informationsmøde fredag hvor du får information om ruterne, Kildernes historie, kulturhistorien, naturen og så møder du de andre vandrere.
  • Guidet fælles vandretur fredag eftermiddag.
  • Økologisk aftensmad fredag og lørdag aften.
  • Lækker, økologisk morgenmad lørdag og søndag
  • Vandretur lørdag på egen hånd til kilderne, de gamle badebassiner, Dybdal, Skjern ådal og måske du vil besøge Tinnetgaards spændende gårdbutik. Ruten er udfordrende.
  • Vandretur søndag på egen hånd med skønne oplevelser rundt om Rørbæk sø, hvor du går på stier ud fra vores rutebeskrivelse og kort. Ruten er moderat.
  • Digitale vandrekort, sendes til dig på forhånd som du kan lægge ned på All trails.
  • Support hele weekenden, hvor du kan ringe til os.
Overnatning Danakilde BnB Se hotellet

Du skal selv stå for

Du skal selv komme til Danakilde Bed and Breakfast. Hvis du ikke kører selv, kan du tage et direkte lyntog til Thyregod st. fra København eller Odense. Og hvis du kommer nordfra kan du skifte i Vejle eller i Herning og stå af på Thyregod station. Danakilde Bed and breakfast ligger 7,6 km fra Thyregod station. Derfra er det nemmest at tage en taxa.

 

Program

Program fredag

  • Ankomst Danakilde Bed and breakfast ml. kl 15-16
  • Informationsmøde kl 16-16.30 med kage og kaffe, udlevering af lånt grej. Derefter kl 16.30-18.30 fælles guidet gåtur ca. 4 km i området med stille vandring, udsigter og flot natur.
  • Aftensmad på Danakilde kl 19.

Program lørdag

  • Morgenmad kl 7.30-8.45
  • Efter morgenmaden går du og dem du evt har valgt at gå sammen med, turen går hen til der hvor kildernes springer, og hvor der tidligere har ligget et friluftsbad. Her begynder den nye Gudenåsti, som du vandrer nogle kilometer af langs med Gudenåen. Lav evt en afstikker til Tinnetgård gårdbutik på vejen, der sælger is, kaffe/te samt lækre hjemmelavede specialiteter. På tilbagevejen går du gennem den smukke Dybdal og langs Rørbæk sø tilbage til Danakilde. Ca 18 km. Obs. Tinnetgård lukker kl 14 om lørdagen.
  • Hvis du har bestilt frokost, skal du huske den inden du går.
  • Aftensmad på Danakilde.

Program søndag

  • Morgenmad kl. 7.30-8.45.
  • Efter morgenmaden kan du og dem du evt. ønsker at vandre sammen med, gå Rørbæk sø rundt. En meget smuk rundtur på ca 14 km. Hvis du har bestilt frokost, så husk den inden du går.
  • Vandreweekenden slutter kl. 15.

Hvad siger vores gæster?

Jeg har vandret mange steder i verden og søger tit over grænserne for at finde udfordrende vandre ruter, specielt i bjergområder. Med NaturRo opdagede jeg, at man jo ikke behøver krydse grænser for at vandre i smukke, kuperede områder. Inden min vinter-vandre-tur i snedækket landskab med NaturRo kendte jeg ikke Vejle områdets fantastiske ruter, men jeg vender helt klart tilbage igen. NaturRos tur kombinerede de bedste dele af området over tre dages vandreture med helt unikke ruter, kulturelle input og dejlig forplejning. Kan varmt anbefales.
Maj Fiil-Flynn, Langeland Deltager på Vejle Ådale turen Vejle Ådale
For mig blev turen til Vejle Ådale en genvej til noget af den flotteste natur, jeg har oplevet i Danmark. En genvej, fordi det ville tage mig mange, mange timer at finde en rute med tilsvarende mange WOW- udsigter og kulturelle oplevelser. Jeg tog afsted for at nyde naturen, og havde ingen forventninger til den kulturelle del. Jean Clareboudt og Robert Jacobsens skulpturpark blev imidlertid en øjenåbner. Natur og kunst forenet på en måde, som jeg ikke har set før. Kombinationen af fællesskab og vandring alene eller i mindre grupper var perfekt. En pragtfuld sansemættet stillevandring i fællesskab med alle fredag aften, og så op og afsted med mine veninder lørdag morgen. Næste gang – og der bliver helt sikkert en næste gang - tager jeg Rørbæk Sø turen. Og måske tager jeg afsted alene. For med NaturRo’s detaljerede kort og muligheden for at kunne kontakte NaturRo undervejs, føler jeg mig tryg. Og hvem ved, måske møder jeg en ny vandre-ven.
Helene Kemp fra Rødovre En genvej til storslået natur Vejle Ådale
For mig er det at vandre både en måde at koble af på og at opleve/opdage nye naturområder. Med NaturRo er begge ting muligt. NaturRo's ruter igennem Vejle Ådale byder på imponerende og unikke naturoplevelser. Smalle stier og små bakker, store vidder og smukke udsigter. Jeg havde virkelig ikke troet, at jeg skulle opleve det i Vejle. Udover det skiftende landskab er der også mulighed for kultur oplevelser. Fx statuer af Robert Jacobsen, Jellinge Stenen eller historisk café hvilket gør turen særlig spændende. Der er ikke risiko for at fare vild eller at gå forkert, da du får tilsendt et detaljeret digitalt kort af ruten. Skulle det alligevel ske, så er det altid muligt at kontakte NaturRo's guiden. Det giver tryghed, hvis du gerne vil vandre alene. Jeg kan på det varmeste anbefale NaturRo

Vælg afgangsdato

  • 29. maj - 31. maj 2026
    3.000 kr.
  • 28. aug - 30. aug 2026
    3.000 kr.
  • 11. okt 2026 2026
    3.000 kr.
Sikker betaling Hotline hele weekenden Små hold